lørdag den 6. april 2013

Lækker nem rødbedesalat


Jeg har aldrig rigtig været fan af rødbeder - måske fordi det er altid var de syltede jeg blev tilbudt?  - nu er jeg vild med dem! Især bagte eller som suppe, ren lækkerhed! (Rødbedesaft er faktisk heller ikke sådan at kimse ad, prøv det!)
Her den anden dag, lavede jeg en rødbedesalat, som var vildt lækker. Måske med lidt for meget hvidløg, men sådan kan det jo gå for selv den bedste... og det var mest folk omkring mig dagen efter, der syntes det var et problem, ha :-D

Revet rå rødbede, vendes i creme fraiche der er rørt op med hvidløg, og et pift af salt og peber. Hallo, hvor let er det lige? :-D

torsdag den 4. april 2013

Skumfidus cheesecake

Oh yes - du læste rigtig! SKUMFIDUS CHEESECAKE :-D Det lyder mystisk, det indrømmer jeg, men det smager himmelsk! Har lavet den nogle gange nu, og den har været et hit alle steder den er landet. Det er vigtigt man ikke går ned på kvaliteten i skumfiduserne (det er ikke her der skal spares), da det kan smages... Hvis man følger mig på instagram, så har man måske set disse billeder før.. men nu får I også lige opskriften:
Au natural udsmykning
Øverste lag fik en gang rød farve - lidt spass da den var til ungerne på arbejde
Drysset med frysetørret hindbær - klart min favorit, da det gir et lækkert pift
Jeg faldt over kagen på Pinterest, og har derfra daniskificeret opskriften (oprindelig findes her)

Bund:
1 pakke Digestive Kiks (her må der gerne køres budgetstilen ;-) ) 
1 dl sukker
1,5 dl smeltet smør

Kiksene mikses til småstykker og blandes med det smeltede smør og sukker (man kan roligt undlade sukkert her, den skal nok få sødme...) Det hele presses til en bund i et fad, og stilles på køl.

Fyld: 
ca. 40 skumfiduser (hvide)
knap 2 dl mælk
1 pakke flødeost natural
1/4 piskefløde

Skumfiduserne smeltes med mælken under lav varme. Samtidig piskes flødeosten let. Når skumfiduserne er helt smeltet blandes det med flødeosten. Herefter skal det køle ned. Her kan man med fordel piske flødeskummen, som herefter vendes let i skumfidus/flødeost blandingen. Hældes derefter over kiksebunden og sættes på køl. Et par timer og kagen er lækker og lige til at spise - især dagen efter er den helt himmelsk ;-)



tirsdag den 29. januar 2013

SOKO - tøj og legetøjsmarked


Har I allesammen set dette fine arragement til fordel for Danmarks Indsamling? Mest til fordel for Nordjyllands Indsamling (så vi kan give de andre regioner baghjul i gavmildhed!)... og så selvfølgelig til fordel for Afrika!
 
Se mere på facebook om arrangementet - og i mellemtiden kan du skynde dig, at få ryddet op i skabene (både dit og børnenes) og komme ned til Europahallen med det inden fredag d.1/2 kl18 - så er der masser af pladser til nyt (ja, det er jo næsten en opfordring til at købe nyt ;-) )
 
SOKO, hvad snakker damen om? Soko betyder marked på swahili - jeg opfinder ikke bare ord! (selvom det kan være fristende....)

Så kig forbi - både før arrangementet med godterne fra gemmerne og til selve arrangementet den 2. feb fra 10-16 - der er cupcakes fra Food College, Afrikanske smagsprøver og übersej underholdning fra Ranum Efterskole!... Og en lille goodiebag - kan man andet end elske det?

Lidt kedeligt praktisk:-)  

Sådan kan man deltage:

-          Indlever din tøj- og legetøjsdonation til Aalborg Kongres & Kultur Centers Information i forhallen. Åbningstider: mandag-fredag kl. 08.00-15.30 i perioden mandag 21. januar til og med fredag 1. februar. Hvis der ønskes at donere uden for dette tidsrum, kan AKKC kontaktes på mail tbs@akkc.dk. 

-          Få en gratis stand til markedet og selv være med til at sælge dit tøj og legetøj til fordel for Danmarks Indsamling 2013.

-          Støt op om den gode sag ved at møde op i Europahallen lørdag 2. februar mellem kl. 10 og 16 og shoppe løs SKulle man have et spørgsmål eller to, er man velkommen til at kontakte mig med ord på: mlc@akkc.dk eller høre min sprøde stemme på 99355508 - og helt lavpraktisk er der også info at hente hos AKKC - her!