fredag den 2. september 2011

Det store lærred

Har været i biffen tre gange her de sidste par uger, og set tre fantastiske film. Elsker at gå i biografen, men synes det er blevet så ekstremt dyrt - desværre... heldigvis, er Thilde Telia kunde, så hun er min bio-pimp til bla forpremiere og Telia Tirsdag. Er virkelig rart, når prisen er 45kr i stedet for 95kr!

I går aftes, var det dog Mette der trak mig i bio. Havde egentlig aftenvagt, så var ret så træt, og lystede ikke vildt meget at skulle i biffen lige efter. Men, hvor var jeg dog glad for, at jeg ikke gik glip af denne sjove film. Først og fremmest, var vi nærmest alene i bio, med undtagelse af fire andre piger... hvilket resulterede i ret meget snak os alle imellem. Ret morsomt/mærkeligt... og så var filmen jo bare super morsom også. Dejlig blanding af romantik, komik og så alligevel lidt seriøsitet ind imellem.... lige strøget med et par ret så klammo scener hehe Og så synes jeg jo, de to fyre i filmen er helt fantastiske: Jon Hamm fra Mad Men og Chris O'Dowd, som de fleste nok kender fra IT-Crowd. Er virkelig en film, jeg sagtens kunne finde på at eje på dvd, når den en gang kommer - og denne genre er ellers overhovedet ikke mig. Synes f.eks. slet ikke Tømmermænd i Vegas var særlig sjov!


Thilde og jeg, var til forpremiere på Dirch, og hold da op, hvor har jeg rost den film (og Lie Kaas!!!) meget siden da. Hvis du endnu ikke har været afsted, for at se denne film - asti afsted med dig du kom! Virkelig en af de bedste danske film jeg har set! Og måske især, fordi det er så kæmpe et press den film har på sig. Jeg mener, Dirch Passer er jo et ikon og en legende, så er jo sindsygt så mange (forskellige) forventninger folk har til den. Men synes den er så godt lavet, og Lie Kaas spiller fænomenalt (og det blev han nok også nødt til hehe) og resten af skuespillerne er også gode... der er et par scener, jeg nemt kunne have undværet - plus den dame der grinede i bio, under den scene, hvor han dør. ( Really lady?!)


Vi var også, inde at se Woody Allens nyeste skud - Midnight in Paris. Der trak vi lige publikums gemmensnittet væsentligt ned i alder hehe (især efter de tre teenage tøser valgte at gå efter 40 min... tror måske de havde misforstået konceptet i filmen hehe ) Har egentlig aldrig set eller gået op i Woody Allen film. Men denne her, har dog fået mig lyst til, at se mere på den genre. Men måske var det fascinationen af smukke Paris blandet med den kulturelle historie der var deri, der gjorde, jeg syntes den var fantastisk. Jeg er en af de typer, der sagtens kan falde i staver over DR Ks kunstprogrammer, så synes det var ret så sjovt, at alle de typer var indblandet i denne film... til tider, på en ret så kikset måde. Men alligevel, var det gennemført!


En af de ting, jeg elsker ved at gå i bio (eller se film generelt) er, at se trailers :-D Og de to følgende er helt sikkert film jeg må og skal ind at se!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar